Vågn op. Blindt, passivt og villigt sender danske pensionskasser 50 pct. af kapitalen over Atlanten. Og hvad får vi tilbage? Territoriale trusler, indblanding i indenrigspolitik og eksportskatter. Vores investeringspolitik må revideres nu!
Af Morten Kongshaug, Copenhagen Allocation Partner
Amerikanske forbrugere har gennem årtier købt flere varer og tjenesteydelser af Danmark og resten af verden, end vi og resten af verden har købt af USA. Det har skabt et kronisk stort underskud på den amerikanske handelsbalance, som vi til gengæld har finansieret ved køb af amerikanske aktier, obligationer og alternativer som fx parkeringsanlæg i Chicago. Det kredsløb har tjent både USA og os godt.
Men Trumps USA ønsker tydeligvis en ny verdensorden. Trump vil bl.a. rette op på USA’s ubalancerede handel med Danmark og verden. Han vil tydeligvis bruge USA’s magtfulde og ganske velvillige erhvervsliv som løftestang. 24 amerikanske virksomheder topper listen over verdens største børsnoterede virksomheder. Topcheferne fra de 24 virksomheder, der som netværk ville være verdens mest magtfulde VL-gruppe, kan i en nær fremtid have større betydning for danskernes hverdag end EU-institutionerne i Bruxelles.
Et oligarki er måske ved at forme sig, og med Trump som dirigent er netværket med topcheferne begyndt at bruge sin magt. Det kredsløb vi troede var en stiltiende aftale om en global arbejdsdeling er blevet noget, der ligner en vej mod afgrunden for den europæiske udgave af den liberale markedsøkonomi og vores demokratiske samfund.
Første skridt i forsvarskampen
Danske pensionsselskaber sender hvert år omkring 50 pct. af kommende pensionister opsparingsindskud ind i det amerikanske samfund i form af bl.a. aktier og obligationer. Det sker i den tro, at den stiltiende globale arbejdsdeling er til alles bedste. Det er ikke længere tilfældet. Det står klart med den nye præsident i USA.
I en kamp for forsvaret af Danmarks og Europas samfundsstruktur skal institutionernes investeringspolitik have et eftersyn. Her er mine fire forslag til en revision.
Punkt 1. Invester i Europa.
Den tidligere chef for ECB, Mario Draghi, præsenterede i efteråret en rapport om Europas konkurrenceevne. Rapporten pegede blandt andet på, at der mangler risikovillig kapital, der kan bidrage til at udvikle innovative ideer i Europa.
Europa mangler dermed den kapital, som vi bl.a. placerer i USA. En simpel løsning kan være at tvinge pensionsselskaber mm. til at holde minimumsvægte i danske og europæiske værdipapirer. Det ville betyde bedre performance for de europæiske kapitalmarkeder og fremme risikovilligheden i Europa.
Punkt 2. Invester aktivt!
I 1950’erne, hvor amerikanske ikoniske virksomheder som IBM, Coca Cola og GE havde deres storhedstid, var investorer aktive. I takt med, at de virksomheder modnedes, købte investorer bare andre selskaber, som udviste større innovations- og indtjeningsstyrke. Hverken IBM, Coca Cola eller GE er i dag blandt de største virksomheder i USA. For nutidens største virksomheder som fx Apple, Microsoft, Meta og Alphabet er situationen en ganske anden. Med hjælp fra passive investeringer i bl.a. ETF’ere kan de største amerikanske virksomheders indflydelse og markedsposition fortsætte lang tid efter, at selskaberne har toppet innovations-skalaen. Ved at placere penge aktivt frem for passivt, ville kapitalen tilflyde selskaber, som bedre kunne udnytte den til gavn for globale innovationskraft.
Punkt 3. Invester i ligevægtede indeks eller i cap indeks.
Amerikanske aktier fylder godt 70 pct. af et ledende indeks som MSCI World. Hvis vi i stedet fulgte et benchmark, hvor de 1400 største selskaber i den vestlige verden vægtes ligeligt, så ville det aktuelt betyde, at man fx investerede 0.07 pct. i Meta i stedet for 1.8 pct. Man ville investere ca. 40 pct. i US aktier, og Europas vægt blev pludselig være 30 pct. og ikke som i dag godt 10 pct. Hvis vi investerede globalt med loft for enkeltselskabers markedsvægt, som de fleste allerede gør i Danmark med OMXC25 CAP, ville dette i sig selv være et betydeligt bidrage til Europas genfødsel som investeringsmarked og til vores frihedskamp ift. USA.
Punkt 4. Invester i ESG + D
Institutionelle investorer i Danmark var hurtige til at indarbejde ESG i deres investeringspolitikker, da miljø- sociale og ledelsesmæssige aspekter kom på dagsordenen. Vi bør nu også indarbejde D for demokrati ved at måle på en række demokrati-hæmmere. Det kan fx være selskabers markeds- og monopolstillinger, antal ansatte lobbyister, CEO netværksdeltagelse, politiske kampagnebidrag mm.
Ved at score vores investeringer på magtkoncentration, så scorer vi samtidigt på truslen for vores demokrati og den liberale markedsøkonomi. Det ville bl.a. betyde, at færre midler blev placeret i de største tech-aktier og i det et-partistyrede Kina.
